Skoleindskrivning 2018-19

Spørgsmål og svar vedr. skolestart:
 
Kære nye elever og forældre på Vedbæk Skole
 
Vi glæder os rigtigt meget til at byde jer velkommen på vores skole næste år.
På vores skole gør vi alt, hvad vi kan for, at børnehaveklassen bliver en lærerig og tryg begyndelse på skolelivet. Vores pædagoger og lærere er meget opmærksomme på alle børn, og de glæder sig hvert år til at møde den nye flok af friske, nysgerrige og lærelystne elever.
 
Vi er glade og stolte af Vedbæk Skole, hvor vi smiler, vi er nysgerrige og vi hopper højt. Smilet er den korteste vej mellem barnet og den voksne. Nysgerrighed er en medfødt interesse, vi har for at forstå og mestre verden, og den skal vi aktivt stimulere og udvikle.
Vi hopper højt skal forstås bredt. Det betyder, at alle på alle niveauer gør deres bedste for at nå deres mål på det faglige, sociale og personlige plan.
Skolen er indrettet efter moderne principper om læring, hvor eleverne både kan lære i grupper og fordybe sig individuelt. Vi har skønne udenoms arealer, som vi bruger til både læring og bevægelse, og vi har en velfungerende skolefritidsordning, hvor eleverne mødes på tværs af alder om eftermiddagen.
 
Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om skolen og nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med skoleindskrivning - vi har opdelt disse i 6 temaer.
Hvis du skulle have yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.
 
Venlig hilsen
 
Charlotte Brüchmann og Mette Holm Persson
Skoleleder                      Afdelings- og SFO Leder